De mørke fugle flyver med angst ombord,
med mænd som søgte freden på Danmarks jord
tilbage til et land med ufred og mord,
hvor dunkle skæbner venter, som ingen tror...
Her lever vi imens i Dannevang
langt bort fra verdens storme og fortræd.
Hvis bar ́ vi lukker øjnene, så har vi intet set
- så er der intet sket
- så kan vi stadig bo
i fred og ro
i vores bitte bitte bitte små sko.
Bag hegnet har de boet i mange år
som sammenstuvet kvæg under usle kår
- uvirksomme og angste, som glemt af gud
fra uvished til livsangst og sammenbrud.
Her lever vi imens...
De psykisk syge mødre - de blege børn
- de lange ventetider bag centerdør'n.
Nu splittes de familier for sidste gang
I Bagdad - ny forhør - fængselsdørens klang.
Her lever vi imens...
De pæne hvide skjorter - de kolde ord
- de rene hvide hænder har ingen spor
af blodet, som vil løbe i jorden ned
fra ofrene for vores bekvemmelighed.
Her lever vi imens...
T & M: Gudmund Auring