Milevidt for vores blikke ligger sump og hedeknold,
fuglesangen høres ikke, egen står der krum og gold.
:/:Vi går på hedefladen
og graver dybt med spaden - i jord :/:
Og på disse nøgne steder ligger lejren i en egn
fjernt fra livets mange glæder lukket med et pigtrådshegn.
Vi går på hedefladen .....
Tavs i dagens stille morgen drager vor kolonne frem
svides under sol - og sorgen står med tanker mod vort hjem.
Vi går på hedefladen .....
Hjemad, hjemad, hjem til hende, hjem til børn, til far og mor
graver som et sårdybt minde ved hvert spadestik i jord,
Vi går på hedefladen .....
Fremad og tilbage vandrer vagten på sit strenge bud.
Der er intet der forandrer håbet om at slippe ud
Vi går på hedefladen .....
Her er ingen lyd for klage men bag vint’rens kolde bræm
må der komme lyse dage, hvor det atter vil gå hjem
Da går på hedefladen
vi ikke mer’ med spaden - men hjem
T: Johann Esser & Wolfgang Langhoff, M: Rudi Goguel, Overs.: Werner Helmert