Vi lytted til Thomas og Anker,
og troede, at demokrati
var en verden helt uden skranker,
hvor alle var lige og fri.
Men lissom vi stod og var glade,
fløj de stegte duer forbi,
og om i en helt anden gade
med fede fiduser i.
Vi skulle eje et hjørne
af de riges rådne geschæft,
hvor de samme som før sku bestemme,
og de samme som før holde kæft.
De rige har brug for maskiner,
maskiner er dyre idag.
Thomas ser ikke de griner,
Anker gir dem det, de vil ha,
og skær et par lunser af lønnen,
så firmaernes formuer sti'r,
og de rige kan tappe af tønden -
til gengæld får vi et papir,
hvor der står, at vi ejer et hjørne
af de riges rådne geschæft,
hvor de samme som før skal bestemme,
og de samme som før holde kæft.
Mens Anker og Thomas de nusser
gir Hartwell det store parti:
en solnedgang set gennem sjusser
- en morgen med fred og forlig.
De tror at man rent økonomisk
kan købe lidt demokrati,
men vi kræver skrappere midler
med klassebevidsthed i.
Hvorfor sku vi nøjs med et hjørne
af de riges rådne geschæft?
Hvorfor skal de rige bestemme?
Og hvorfor skal vi holde kæft?
T: Jesper Jensen, M: Holst & Würgler