Min far sagde ofte til mig, dengang jeg var en dreng:
En sømands liv er meget hårdt, og maden den er streng.
Men nu'r jeg fået hyre, og må sige til min far:
En sømand er ikke længere en sømand, som han var.
Omk: Kravl ikke op i masten, du ku' komme galt afsted,
få fingrene i klemme, du ku' også falde ned.
Nej ser du et sejlskib, er det nok for sidste gang.
En sømand er ikke længere, hvad han var engang.
En skrue på en aksel, det blev skibene forundt
sat på en dampmaskine, så den ku' køre rundt.
Men nu'r det slut med damp, alt er diesel ombord,
og af en ærlig søfyrbøder ser man ikke noget spor.
I tønden stod en udkigspost, hans job var ikke rart,
nu hygger han sig inde med sit radarapparat.
Og sonar og ekkolod holder os ajour
med hvad de'r nedenunder, mens kaptajnen ta'r en lur.
Et søkort sku' man læse, og man sku' være vant
til at bruge et kompas og et ur og en sekstant.
Men nu kan selv den dovne navigere uden stress,
han tænder blot for skærmen på sin GPS.
Min far han siger ofte, at vi har det alt for nemt.
I gamle dage var det en bestilling for mænd.
Nu ta'r en kvinde hyre, hvis hun har den passion
og en sømand hedder ikke sømand, men en søperson.
Men når en sømand endelig er kommet i land,
så skal der noget ned, og det er sjældent sodavand.
Så finder vi et værtshus med sang og bægerklang,
så'r en sømand stadig sømand, som han var engang.
2 x Omk.
Tekst: Henning Fisker Langkjer. Melodi: Steen Veigaard